Ejerslev Havn.
Ejerslev Havn blev anlagt/bygget af Frederiksholm Kalk og Teglværker i årene fra 1911-1914. Men allerede fra 1903 blev der udskibet moler i små mængder under yderst primitive forhold.
Moleret blev sejlet ud til de ventende skibe i store pramme (Kåg) og hejst ombord i store riskurve.
Da Frederiksholm Kalk og Teglværk i 1910 helt og holdent overtog virksomheden kom der skred i udviklingen, der blev gravet sejlrende og anlagt højbro så skibene kunne lægge til for at blive lastet.
Leret blev sejlet til Frederiksholm eget teglværk ved Enghave, København, men også til Settin og Norge.
Problemet var: at sejlrenden hele tiden sandede til og at skibene ikke rigtigt kunne ligge ved broen i uroligt vejr. Men så fik Peder Kristian Stenstup en genial ide (P .kr .S.) var formand ved molerbruddet i Ejerslev). ”Når nu damperne ”Frederiksholm” og ”Isbjørnen” plus lægterne ”Damke 1 – 2 – 3 og 4” næsten konstant besejlede Ejerslev kunne de jo passende tage sten til molebyggeri med retur. Og således blev det. Man startede med flinteblokke fra Frederiksholm Kalkværker og tilfældigt opkøbte kampesten. Det holdt bare ikke. Ved storm fra S-SØ. trillede flintblokkene helt ud i sejlrenden. Så besluttede man sig for norsk granit. –Det holdt. Da Frederiksholms Kalk og Teglværker i 1920 nedlagede deres stenproduktion på Sjælland, flyttede de hele produktionen til Ejerslev. Ejerslev Molerværk blev bygget og der blev bygget endnu en udskibningsbro i Ejerslev Havn. Samtidig solgte Frederiksholm Molerlejerne til engelsk selskab ” The Moler Fireproof Brick & Partition co.” der var et datterselskab af det store engelske selskab ” Vickers Ltd.” Deraf kommer navnet ” Engelsk-graven” som arbejdspladsen ved Ejerslev Havn altid kaldtes – uanset om navnet var ”Fur Moler Kompagni ” eller ”Furmol”.
I 1969 indgik Skarrehage ( SKAMOL ) en aftale med englænderne om at de skulle indstille deres produktion af molersten i England mod at de blev overladt fabrikationen af lette ildfaste sten som man fremstillede på Skarrehage.
Aftalen indebar bl.a. at der ikke længere blev udskibet rå moler fra Mors. Den 31. marts 1971 forlod det sidste molerskib Ejerslev Havn. De følgende år gik glansen af Ejerslev Havn. Udskibningsbroen blev fjernet, molehovederne ligeså. Den sydlige mole blev afkortet med 45 meter – den nordlige med 50 meter. Og så var der for alvor skabt grundlag for at havnen kunne sande til.
Og det gjorde den.
Den 1. januar 2005 overtog Morsø Kommune havnen. Der blev afsat 1,1mill. Kr. til at lovlig gøre havnen.
Siden da er der sket meget: molerne er repareret, indløbet er ændret, nye molerhoveder er kommet op, havnen uddybet og nye flydebroer anlagt osv. Planerne er mange – og store. Foreningen EJERSLEV HAVNs medlemmer har lagt utroligt megen energi og tusinder af arbejdstimer i arbejdet.
På Ejerslev havn kan ses en permanent udstilling om havnens historie.
Medarbejder ved toget, som transporterede det rå moler til Ejerslev molerværk samt til udskibning i Ejerslev Havn omkring 1925.
55 mio. år gammel skildpatte fundet i Ejerslev molergrav.
Flere fossiler kan ses på Moler museet, der ligger tæt på havnen, og her.
Ejerslev molergrav
Ved Ejerslev havn på østsiden af Nordmors findes fossilmæssigt en af Danmarks mest spændende råstofgrave. Indvindingen af moler startede her for omkring 100 år siden og vil forblive aktiv mange år frem i tiden. I molergraven kan man støde på lidt moræneler og sand, men det er hovedsagelig molerets forskellige lag, som ses overalt. De foldede lag af moler og vulkansk aske er helt spektakulære og et særsyn.
Hvad er moler
Da moleret blev dannet i den geologiske periode Eocæn for mellem 55,5 og 54 mio. år siden, var Danmark dækket af et ca. 200 meter dybt hav, som også strakte sig ind over Holland, Belgien, Nordtyskland og den nordvestlige del af Polen. Moler består af rester af kiselalger der blomstrede op i vandmasserne, som på det tidspunkt havde tempereret klima. Efter algernes død sank skallerne til bunds. Molerlagene er i alt ca. 60 meter tykke og findes hovedsageligt i den vestlige del af Limfjorden. I dag ser man moleret i en række klinter på den nordlige del af Mors og Fur, men det findes også i Thy syd for Thisted, i den nordlige del af Salling og ved Ertebølle i Himmerland og kan desuden ses i flere råstofgrave i området.
Unik geologi
Ud over selve moleret er der mange andre ting, der er med til at gøre dette jordlag til noget helt unikt. Inden for et forholdsvis begrænset geografisk område på ca. 20 × 40 km er der f.eks. også mulighed for at se spor efter vulkanisme, aflejringshistorie, fossiler, mineraldannelser, istidsgletsjernes arbejde og forskellige kystformer. Det er denne kombination af mange geologiske historier, stor tilgængelighed og muligheden for selv at se og søge efter fossiler, der gør, at molerklinterne kandiderer til at blive optaget på UNESCO`s Verdensarvsliste.
Vulkaner
Inde i leret ligger der i alt mere end 200 askelag hvoraf en del har fået numre af geologerne. Den vulkanske aske stammer fra dengang, hvor den amerikanske og den europæiske kontinentalplade gled fra hinanden, således at Nordatlanten blev dannet og den midtatlantiske ryg opstod. Disse pladebevægelser gav anledning til voldsomme vulkanudbrud, som kan spores til såvel Færøerne og Grønland som Danmark. Den dag i dag er vulkanerne langs den midtatlantiske ryk aktive, bl.a. under Island.
Fossiljagt
Koncentrationen af cementsten i Ejerslev er enorm. I disse kalkholdige cementsten er der især fundet store mængder af fisk, insekter, træ og slangestjerner.Desuden er der den største koncentration af kalcit krystaller i området, Danmarks mest velbevarede skildpadde, og flere fund af fuglefossiler. Der er gode adgangsforhold, hvis man kører ned til Ejerslev havn og derfra går ind i graven – selv i arbejdstiden. Hvis der skal hentes større sten end man kan bære, skal man dog vente til efter arbejdstids ophør for at køre en bil i graven. På Moler Museet er det muligt at få bestemt sine egne fund.